Skal vi ansætte vores egne medarbejdere, eller skal vi klare os med freelancere? Det spørgsmål stiller mange iværksættere og mindre virksomheder sig ofte, og der findes naturligvis ikke noget entydigt svar på det.

En ansat er tæt knyttet til virksomheden og koster det samme, uanset hvor megen værdi det lykkes at klemme ud af hende.

En freelancer er løst knyttet til virksomheden og koster kun noget, når hun laver noget.
Fordelene og ulemperne ved de to måder at hyre arbejdskraft på er netop knyttet til disse egenskaber, så hvad der bedst kan betale sig, afhænger helt af situationen.

Alle virksomheder har kerneydelser, og hvis virksomheden skal overleve, er det væsentligt at kunne levere sin kerneydelse i den takt, kunderne efterspørger den. Derfor kan det være vigtigt, at de medarbejdere som udfører kerneydelserne er så fast tilknyttet som muligt. Det giver desuden større sikkerhed for, at den viden, som medarbejderen opbygger, bliver liggende i firmaet, så længe den pågældende er ansat.

Nogle ydelser er måske tillægsydelser til kerneydelserne, og det kan variere, hvor tit man leverer disse. Her kan det være en fordel at trække en freelancer ind. Så behøver man ikke bruge tid og penge på at holde specialistviden opdateret, og man betaler kun for netop den mængde arbejde, som man bruger.

En freelancer koster ofte mere pr. time end en ansat, men der er alligevel en del ubekendte i det regnskab. Husk på, at en man for en ansat bruger penge og ressourcer på atp, feriepenge, evt. pension, videreuddannelse, lønadministration, sygedage, barselsorlov, børns første sygedage, personalepleje, arbejdsredskaber og muligvis flere andre ting. Alle disse udgifter indeholder freelanceren selv i det beløb, som står på fakturaen.

I nogle brancher regner man med at følgeudgifterne til en lønansat medarbejder svarer til ca. 30%, mens andre brancher beretter om helt op til 50%.

Dertil kommer, at det er dyrt at skille sig af med en ansat. Når man er nødt til at afskedige en ansat, har denne næsten altid et vist opsigelsesvarsel. I nogle tilfælde er der endda aftalt en fratrædelsesgodtgørelse f.eks. i forbindelse med en konkurrenceklausul. Og i opsigelsesperioden er det nærmest en naturlov, at medarbejderen yder mindre end normalt.

I nogle tilfælde kan medarbejderen endda have adgang til så følsomme oplysninger, at det kan være nødvendigt at fritstille den ansatte og dermed reelt betale for en ydelse, man ikke får.

En freelancer, kan man bare bede om at holde op med at komme, men man kan selvfølgelig også have bundet sig kontraktligt til et ufrugtbart samarbejde, som man derefter er nødt til at betale for.

Hvis en virksomhed bruger freelancere, skal man være opmærksom på, om freelanceren nu også betragtes som freelancer i SKATs øjne. Hvis freelanceren reelt arbejder på en tilsvarende måde som en lønmodtager, er virksomheden forpligtet til at indeholde A-skat af lønnen. Og hvis man ikke gør det – og freelanceren så senere ikke betaler sin skat – risikerer man at blive stillet økonomisk til ansvar for dette. Det kan altså blive uforudset dyrt at konvertere sine lønansatte til fake-freelancere.

For små virksomheder er det ofte en fordel at lægge bogføring, momsregnskab, lønregnskab og lignende ud til en freelance bogholder. Man kan få lavet rigtig meget regnskab og fakturering for 10 timer pr. måned, og det er dumt at betale en kontorassistent for at lakere negle, mens hun venter på, at telefonen ringer.