e-moms bloggen

dec 11

Marketingstrategi

Skal man markedsføre sig offline eller online? Det spørgsmål tumler mange virksomheder med i det daglige, og begge muligheder har sine fordele og ulemper. Det vigtigste er at finde den optimale vej fra annonce til faktura.

Traditionel offline markedsføring
I traditionelle teorier om markedsføring og branding består de mest omkostningstunge dele af markedsføringen af annoncering. Annoncering kan grundlæggende foregå på tre forskellige måder – eller tre forskellige niveauer, om man vil.
Annoncering i trykte medier som ugeaviser, dagblade, magasiner osv. er første niveau. I reglen er annoncering her dyrere pr. enhed jo mere præcis en målgruppe, man rammer. Dette skyldes, at der er en del grundlæggende omkostninger, som er uafhængig af antallet af eksemplarer, annoncen til slut trykkes i. Trykte medier kan eksponere konkrete tilbud ret præcist.

Radiospots er næste niveau. Jo flere lyttere man når ud til, og jo længere tid man kræver deres opmærksomhed, des højere pris. Markedsføring via radiospots er velegnet til at slå firmanavnet fast i kundernes bevidsthed, og man kan koble det med enkeltstående, let forståelige tilbud.

Det tredje niveau er TV-spots. Disse er ret dyre, og derfor skal man også være sikker på, at man har behov for den form for markedsføring. TV-spots er særdeles velegnet til at slå et navn og logo fast og koble det til en bestemt livsstil eller livsholdning. I nogle tilfælde egner TV-spots sig også til at eksponere konkrete tilbud. Formålet er ikke så meget at genere direkte salg, men mere at brede kendskabsgraden til dit produkt altså skabe et bredere og mere længerevarende indirekte salg.

De nye muligheder med online markedsføring
Nettet kræver mere og mere af kundernes tid og opmærksomhed og er derfor også et oplagt sted at præsentere sine tilbud. Markedsføringsmetoderne på nettet er mange og tilbuddene ofte ugennemsigtige, men hvis man gebærder sig rigtigt, kan udbyttet være ganske stort.

Forudsætningen for succes med internetannoncering er, at man har en hjemmeside, som er i stand til at konvertere besøgende til kunder – ellers er det nemlig ligegyldigt, hvor megen trafik, man kan skaffe.

Den enkleste og mest målbare form for internetannoncering er annoncer, hvor man betaler en pris for hver gang, der bliver klikket på annoncen. Det gælder f.eks. for Google AdWords. Hvis du ved, at én ud af fem besøgende konverterer til kunder, og at din avance på en vare f.eks. er 100 kr., så kræver det ikke et avanceret regnskabsprogram at regne ud, at 20 kr. for et klik er en dårlig idé, mens 5 kr. pr. klik giver et pænt overskud. Man bør vælge et kampagneprogram, hvor det er let at justere sine kampagner, så man hurtigt kan reagere på ændret kundeadfærd.

Mindre målbart, men lige så vigtigt er synligheden på sociale medier. De sociale medier er rigtig gode til at skabe loyale kunder, fordi de personer, som vælger at følge dine opdateringer rent faktisk finder netop dine opdateringer interessant. Derfor er de også lettere at konvertere til kunder, når du har konkrete tilbud.

Dertil er det meget væsentligt at ligge højt i søgemaskinernes søgeresultater, for jo tidligere man bliver nævnt i resultatlisten, des flere besøgende får man. Derfor kan det ofte godt betale sig at investere tid og penge i dygtig søgemaskineoptimering, eller SEO som det også kaldes. (mere om dette i en senere artikel.)

Læg et budget
Man skal selvfølgelig sammensætte sin egen marketingcocktail, men det allervigtigeste er at lægge et fast markedsføringsbudget for en afgrænset tidsperiode, som passer med virksomhedens cashflow. Man skal selvsagt sørge for at overholde budgettet, men det er også vigtigt at huske at bruge budgettet. Hvis markedsføringsstrategien er skruet rigtigt sammen, vil en besparelse på markedsføringen jo automatisk betyde en nedgang i omsætningen og dermed en mindre interessant bundlinje.

I næste uge skriver vi lidt om hvad du gør når du har fået kunderne ind på dit site, altså konverteringsoptimering.

dec 04

Krisetid er iværksættertid

Artikler Ingen Kommentarer »

De, der starter i modvind, har vokset sig stærke, når vinden vender. Derfor er det uhensigtsmæssigt at lade alle de negative stemninger om først den ene og så den anden krise bremse iværksætterdrømmen.

Faktisk kan det være fordelagtigt at starte sin virksomhed op i en krisetid.

Stivstikkere rammes hårdest
For det første rammer krisen de mindst omstillingsparate hårdest. Iværksættere er i sagens natur særdeles omstillingsparate. Uanset om de starter i krisetider eller i højkonjunktur, er de jo tvunget til hele tiden at justere deres produkter og ydelser efter markedet – og det er netop det, etablerede virksomheder kan have rigtig svært ved på grund af deres måske mere indgroede vaner.

Iværksættervirksomheder har endnu ikke opbygget et afhængighedsforhold til ansatte medarbejdere. Hvis etablerede virksomheder justerer omkostningerne ved at skære i bemandingen, skærer de samtidig i virksomhedens samlede viden – og de stiller endda noget af den viden, som de selv har opbygget, til rådighed for konkurrenter i form af afskedigede medarbejdere.

Turbulens kræver hurtig navigation
For det andet giver krisetider turbulens på næsten alle markeder. I krisetider vil mange etablerede virksomheder være på jagt efter justeringer i omkostningerne. De er derfor mere åbne over for eksperimenter med nye måder at gøre tingene på. Og netop innovative løsninger, som gør op med vanetænkningen, kendetegner mange af de ydelser, som iværksættere kommer med.

Når krisen har stået på i et stykke tid, vil der også helt naturligt være reduceret i antallet af konkurrenter. Det er en fordel for opstarteren. Nogle potentielle kunder har måske netop mistet deres faste leverandør, og har derfor brug for tilbud fra nye kræfter. Og så er der ikke langt fra tilbud til faktura.

Hul i markedet
Hvis en iværksætterspire drømmer om at starte en helt traditionel virksomhed, er det en god idé at kigge efter konkurser. Der, hvor en tilsvarende virksomhed netop er gået konkurs, er der chance for at finde et hul i markedet. Måske er der endda mulighed for at overtage konkursboets gode ting og sager til en rimelig pris.

Kunderne opfører sig underligt
For det tredje ændrer kunderne adfærd i krisetider. Etablerede virksomheder har opbygget vaner omkring deres salg og markedsføring. Måske har de endda direkte formuleret disse vaner for at styrke deres brand. Men når kunderne ændrer deres købsmønstre i krisetiden, er det ikke givet, at de fasttømrede modeller holder vand.

Iværksætteren starter helt naturligt ud med at gøre sig sine første salgs- og markedsføringserfaringer. Det betyder, at iværksættere, der starter op i krisetider, starter med at lære kundernes nye købeadfærd at kende. Dermed får de en større forståelse for kundernes måde at tænke på – og dermed kan de betjene kunderne bedre.

Start nyt – gode råd
Så de gode råd til folk, som starter nye virksomheder i krisetid må være:

Start ikke noget traditionelt, med mindre du opdager et hul i markedet.
Tilbyd løsninger, som hjælper andre virksomheder med at holde styr på omkostningerne.
Lav eksperimenter, der afdækker kundeadfærd.
Hold staben af fastansatte så lille som muligt, indtil markedet vender. Brug freelancere, og hold en god kontakt til dem, så de måske senere kan indtræde i virksomheden, når den skal til at vokse. Brug online regnskabsprogram.
Vær hele tiden klar til at justere både taktik og strategi.
Hold vågent øje med markedsføringsomkostningerne.
Hold de faste omkostninger nede (drop den fede bil og designermøblerne)
Lån så lidt som muligt – tjen pengene i stedet – og husk at lægge penge til side, så du kan betale din moms rettidigt.

God vind til alle iværksættere – den skal nok vende igen.

Tagged med: faktura • iværksætter • konkurs • krisetid • markedsføring

okt 30

Den gode idé

Artikler 1 Kommentar »

Hvordan skaber og udvikler man en god idé? Og når man så har den gode idé – hvordan får man den så lavet om til et regnskab med smukke tal på bundlinjen?

Enhver virksomhed starter med en god idé. Måske finder man et hul i markedet, som ingen har tænkt på tidligere – eller måske skaber man en opfindelse, som løser et hidtil uløseligt problem. Man skal passe på med ikke at falde i den fælde, at tro at man absolut skal hitte på det nye Skype eller Facebook for at gå vejen fra idé til faktura.

Mange ideer ser ud til at være startet tilfældigt, og idéskabere nyder ofte at fortælle historier om, hvordan de pludselig fik ideen som et lyn fra en klar himmel.
Men sandheden er, at de færreste succesfulde ideer blot er undfanget i deres færdige form. De er udviklet, afprøvet, nusset om og bearbejdet, før de er blevet sluppet fri på markedet.

Hvad er en idé?
En idé er – i hvert fald i kommerciel sammenhæng – en tanke om en ny måde at løse et eksisterende problem på. Den helt simple udgave er: ”Hvorfor skal folk køre 10 km for at få fat i en pizza? – Lad os åbne et pizzeria!” Den mere avancerede udgave er: ”Hvorfor skal man egentlig købe benzin for at køre i bil – Lad os lave én, der kører på vand!”
Uanset om man får den ene eller den anden slags idé, kræver det et stort arbejde at udvikle og finpudse den, og gøre den til en kommerciel succes. Men der findes nogle grundlæggende metoder, som er gode.

Brainstorm
De fleste kender til at lave brainstorm. Det fungerer bedst i grupper. Man taler frit løs om emnet og lader tankerne flyde og flyve. Det er forbudt at sige nej til en andens forslag, men det er tilladt at supplere og bearbejde. Man antager, at intet er umuligt, og først i en senere fase søger man efter konkrete løsninger. Pizzafolkene fra før kan brainstorme over spørgsmål om mersalg, individuelt udtryk, særlige services, markedsføring og så videre. Opfinderne af vandbilen får brug for at tænke i nye måder at omsætte energi på.

Sparring
Når ideen har nået et vist stadie af modenhed, har man brug for sparring. Ideen vil ofte blive stærkere og mere kommercielt egnet, hvis man vender den med nogen, som tidligere har gennemført lignende projekter. Pizzafolkene kan få masser af viden af andre pizzafolk, så de kan få styr på alt det praktiske omkring regnkab, moms osv., men også af folk fra andre brancher, der understøtter det unikke i netop denne pizzaidé. Biloopfinderne vil typisk aliere sig med forskere og videnskabsfolk.

Fokusgrupper
Når ideen har nået yderligere et modenhedstrin, er det tiden at inddrage brugerne. Hvem ved – måske er grunden til at man skal køre efter en pizza, at nabopizzeriaerne har gratis udbringning? Den slags ved de kommende kunder, og derfor skal de spørges. Og måske gider folk slet ikke køre på vand med de ulemper, det medfører? Så må man i gang med at overvinde de nye forhindringer. Se blot på, hvor vanskeligt det er at overbevise danskere om, at el-biler er en god idé – de vil ikke finde sig i at være begrænset af en kort aktionsradius, selvom brændstoffet er billigt.

Afprøvning i praksis
Men en idé viser først sin ægte kommercielle styrke, når den sættes i sving i praksis. Når det sker, er det også vigtigt at følge op på brugernes reaktioner og hele tiden være parat til at justere ideen indtil den er perfekt. Og det er kun ganske få ideer, der er nået så vidt – resten bliver vi ved med at udvikle på.

God vind!