En af de oftest stillede spørgsmål iværksættere stiller når de roder med deres regnskaber, er hvordan de skal håndtere moms på køb og salg inden og udenfor EU.
Det kan også virke lidt forvirrende, specielt fordi Skat på deres tast selv side, benytter nogle formuleringer som er svært gennemskuelige. Jeg vil derfor prøve at komme denne forvirring til livs og give en step by step guide til hvordan du korrekt indberetter din moms. Jeg tager udgangspunkt i Skats tast selv system, og deres momsblanket.
Men først lige et par ordforklaringer. Når du køber varer fra et firma udlandet, taler vi om to forskellige typer moms. Erhvervelsesmoms og Importmoms. Det er sådan set simpelt nok at forstå.
Erhvervelsesmoms
Når du køber en vare af et firma indenfor EU, pålægger du varens pris en moms på 25%. Dette er din erhvervelsesmoms. Det er ikke et beløb du betaler, men det er et beløb du skal have med i dit momsregnskab, og som skal oplyses til skat, så de kan følge med i aktiviteten mellem Danmark og andre EU lande.
Importmoms
Når du køber en vare af et firma uden for EU, pålægger du også varen en moms på 25%. Dette er din importmoms. Igen er det en moms du skal have med i dit moms regnskab. Importmomsen antyder også at du som oftest skal være registreret som importør, for at købe varer ind fra lande udenfor EU. Importmomsen, er ligesom erhvervelsesmomsen ikke penge du har betalt, men et beløb du lægger oveni dine køb.
Både import og erhvervelsesmoms, skal regnes med i din købsmoms, sammen med al din anden moms fra køb i Danmark. Så kunne man måske tro at du ville få penge du ikke har betalt tilbage. Men dette er ikke tilfældet, da du på momsblanketten, netop oplyser hvor meget moms du har akkumuleret fra udlandet, både inden og udenfor EU. Dette skriver du på blankettens salgsmomsside, og vil således blive trukket fra din købsmoms, og vupti, så er moms uden og indenfor EU udlignet.
Sådan indtaster du din moms på Skats tast selv
- Indtast din salgsmoms i rubrikken salgsmoms.
- Indtast din købsmoms af moms fra varekøb både inden og uden for EU.
- Indtast din købsmoms af samtlige køb, både i DK, EU og udenfor EU.
- Indtast beløbet, uden moms, af alle dine varekøb indenfor EU.
Du kan følge med på blanketten her:
Kort om salg:
- Salg til andre virksomheder indenfor EU er momsfrit.
- Salg til private indenfor EU skal pålægges en salgsmoms på 25%.
- Salg af enhver art udenfor EU er momsfrit..
I dit regnskabsprogram, registrerer du alle dine køb både inden og udenfor EU med kontoen ”Varekøb mv. i udlandet”. Der skelnes altså ikke mellem erhvervelsesmoms og importmoms. Du kan naturligvis have flere konti, men momstypen skal være +25% moms, på varekøb i udlandet.
God vind og god weekend!
Thomas Sindberg

Rigtig god artikel. Det er noget med at der findes en beløbsgrænse og hvis man overskrider den skal man beregn moms for det land man sælger til, hvis der altså er tale om salg til private, er det evt noget du kender til og kan hjælpe med et svar på?
Hej Tim,
Hvis du sælger varer og ydelser til private i EU skal du altid opkræve dansk moms, dvs. 25%.
Dog kan du få lov til at opkræve den lokale momssats, men det kræver at du omsætter for ret mange penge til det pågældende land. Det kan du se på nettet.
Med venlig hilsen
Sean
Ps. jeg beklager det meget forsinkede svar. Din kommentar slap igennem filteret
Nyttig info – tak for det
Tak for info..
perfekt skrevet
[...] andet fra udlandet. Hvis du endvidere eksporterer til udlandet, skal du lave separate kontoer for eksport til EU-lande og lande uden for EU. Du skal tilmed lave en konto for afregning med [...]
Hej, jeg skal købe noget fra USA til Aalborg, men kan ikke helt regne ud hvad det kommet til at koste
I danske koster det 843 kr.
Er det er nogen der vil hjælpe mig plz!!!
Hey, godt indslag. Har styr på indberetningen, men hvad med selve fakturaen/regningen man laver til forbrugeren som køber ens vare. Den er jo en pris uden moms. Hvad skal man da beregne og angive salgsmoms ud fra. Altså om varens pris / kvitt. Til forbruger blot tillægges moms uden at de ser på deres regning. For sælges varen med fortjeneste bliver momsgrundlaget på samme vare forskelligt.
Sådan Sean og Thomas
Det var lige sådan en artikel jeg ledte efter for at kunne hitte rundt i det momsregnskab. Underligt at det skal være så besværligt. Men nu fik jeg da bikset et godt GoogleDocs sammen, så det hele er automatisk. Tak for denne gode guide.
Godt indlæg, god blog. I formår at skrive i et sprog, som er nemt at forstå. Rart at i kan “nedbryde” mange af de tilsyneladende komplekse ting, som en iværksætter i det her land skal slæbes igennem. Keep it up