Hvordan skaber og udvikler man en god idé? Og når man så har den gode idé – hvordan får man den så lavet om til et regnskab med smukke tal på bundlinjen?
Enhver virksomhed starter med en god idé. Måske finder man et hul i markedet, som ingen har tænkt på tidligere – eller måske skaber man en opfindelse, som løser et hidtil uløseligt problem. Man skal passe på med ikke at falde i den fælde, at tro at man absolut skal hitte på det nye Skype eller Facebook for at gå vejen fra idé til faktura.
Mange ideer ser ud til at være startet tilfældigt, og idéskabere nyder ofte at fortælle historier om, hvordan de pludselig fik ideen som et lyn fra en klar himmel.
Men sandheden er, at de færreste succesfulde ideer blot er undfanget i deres færdige form. De er udviklet, afprøvet, nusset om og bearbejdet, før de er blevet sluppet fri på markedet.
Hvad er en idé?
En idé er – i hvert fald i kommerciel sammenhæng – en tanke om en ny måde at løse et eksisterende problem på. Den helt simple udgave er: ”Hvorfor skal folk køre 10 km for at få fat i en pizza? – Lad os åbne et pizzeria!” Den mere avancerede udgave er: ”Hvorfor skal man egentlig købe benzin for at køre i bil – Lad os lave én, der kører på vand!”
Uanset om man får den ene eller den anden slags idé, kræver det et stort arbejde at udvikle og finpudse den, og gøre den til en kommerciel succes. Men der findes nogle grundlæggende metoder, som er gode.
Brainstorm
De fleste kender til at lave brainstorm. Det fungerer bedst i grupper. Man taler frit løs om emnet og lader tankerne flyde og flyve. Det er forbudt at sige nej til en andens forslag, men det er tilladt at supplere og bearbejde. Man antager, at intet er umuligt, og først i en senere fase søger man efter konkrete løsninger. Pizzafolkene fra før kan brainstorme over spørgsmål om mersalg, individuelt udtryk, særlige services, markedsføring og så videre. Opfinderne af vandbilen får brug for at tænke i nye måder at omsætte energi på.
Sparring
Når ideen har nået et vist stadie af modenhed, har man brug for sparring. Ideen vil ofte blive stærkere og mere kommercielt egnet, hvis man vender den med nogen, som tidligere har gennemført lignende projekter. Pizzafolkene kan få masser af viden af andre pizzafolk, så de kan få styr på alt det praktiske omkring regnkab, moms osv., men også af folk fra andre brancher, der understøtter det unikke i netop denne pizzaidé. Biloopfinderne vil typisk aliere sig med forskere og videnskabsfolk.
Fokusgrupper
Når ideen har nået yderligere et modenhedstrin, er det tiden at inddrage brugerne. Hvem ved – måske er grunden til at man skal køre efter en pizza, at nabopizzeriaerne har gratis udbringning? Den slags ved de kommende kunder, og derfor skal de spørges. Og måske gider folk slet ikke køre på vand med de ulemper, det medfører? Så må man i gang med at overvinde de nye forhindringer. Se blot på, hvor vanskeligt det er at overbevise danskere om, at el-biler er en god idé – de vil ikke finde sig i at være begrænset af en kort aktionsradius, selvom brændstoffet er billigt.
Afprøvning i praksis
Men en idé viser først sin ægte kommercielle styrke, når den sættes i sving i praksis. Når det sker, er det også vigtigt at følge op på brugernes reaktioner og hele tiden være parat til at justere ideen indtil den er perfekt. Og det er kun ganske få ideer, der er nået så vidt – resten bliver vi ved med at udvikle på.
God vind!
Tak for nogen gode input
Hilsen
Hjalmar
http://www.mobilreparationer.dk/