okt 30

Hvordan skaber og udvikler man en god idé? Og når man så har den gode idé – hvordan får man den så lavet om til et regnskab med smukke tal på bundlinjen?

Enhver virksomhed starter med en god idé. Måske finder man et hul i markedet, som ingen har tænkt på tidligere – eller måske skaber man en opfindelse, som løser et hidtil uløseligt problem. Man skal passe på med ikke at falde i den fælde, at tro at man absolut skal hitte på det nye Skype eller Facebook for at gå vejen fra idé til faktura.

Mange ideer ser ud til at være startet tilfældigt, og idéskabere nyder ofte at fortælle historier om, hvordan de pludselig fik ideen som et lyn fra en klar himmel.
Men sandheden er, at de færreste succesfulde ideer blot er undfanget i deres færdige form. De er udviklet, afprøvet, nusset om og bearbejdet, før de er blevet sluppet fri på markedet.

Hvad er en idé?
En idé er – i hvert fald i kommerciel sammenhæng – en tanke om en ny måde at løse et eksisterende problem på. Den helt simple udgave er: ”Hvorfor skal folk køre 10 km for at få fat i en pizza? – Lad os åbne et pizzeria!” Den mere avancerede udgave er: ”Hvorfor skal man egentlig købe benzin for at køre i bil – Lad os lave én, der kører på vand!”
Uanset om man får den ene eller den anden slags idé, kræver det et stort arbejde at udvikle og finpudse den, og gøre den til en kommerciel succes. Men der findes nogle grundlæggende metoder, som er gode.

Brainstorm
De fleste kender til at lave brainstorm. Det fungerer bedst i grupper. Man taler frit løs om emnet og lader tankerne flyde og flyve. Det er forbudt at sige nej til en andens forslag, men det er tilladt at supplere og bearbejde. Man antager, at intet er umuligt, og først i en senere fase søger man efter konkrete løsninger. Pizzafolkene fra før kan brainstorme over spørgsmål om mersalg, individuelt udtryk, særlige services, markedsføring og så videre. Opfinderne af vandbilen får brug for at tænke i nye måder at omsætte energi på.

Sparring
Når ideen har nået et vist stadie af modenhed, har man brug for sparring. Ideen vil ofte blive stærkere og mere kommercielt egnet, hvis man vender den med nogen, som tidligere har gennemført lignende projekter. Pizzafolkene kan få masser af viden af andre pizzafolk, så de kan få styr på alt det praktiske omkring regnkab, moms osv., men også af folk fra andre brancher, der understøtter det unikke i netop denne pizzaidé. Biloopfinderne vil typisk aliere sig med forskere og videnskabsfolk.

Fokusgrupper
Når ideen har nået yderligere et modenhedstrin, er det tiden at inddrage brugerne. Hvem ved – måske er grunden til at man skal køre efter en pizza, at nabopizzeriaerne har gratis udbringning? Den slags ved de kommende kunder, og derfor skal de spørges. Og måske gider folk slet ikke køre på vand med de ulemper, det medfører? Så må man i gang med at overvinde de nye forhindringer. Se blot på, hvor vanskeligt det er at overbevise danskere om, at el-biler er en god idé – de vil ikke finde sig i at være begrænset af en kort aktionsradius, selvom brændstoffet er billigt.

Afprøvning i praksis
Men en idé viser først sin ægte kommercielle styrke, når den sættes i sving i praksis. Når det sker, er det også vigtigt at følge op på brugernes reaktioner og hele tiden være parat til at justere ideen indtil den er perfekt. Og det er kun ganske få ideer, der er nået så vidt – resten bliver vi ved med at udvikle på.

God vind!

Tagged med:
okt 23

Skal vi ansætte vores egne medarbejdere, eller skal vi klare os med freelancere? Det spørgsmål stiller mange iværksættere og mindre virksomheder sig ofte, og der findes naturligvis ikke noget entydigt svar på det.

En ansat er tæt knyttet til virksomheden og koster det samme, uanset hvor megen værdi det lykkes at klemme ud af hende.

En freelancer er løst knyttet til virksomheden og koster kun noget, når hun laver noget.
Fordelene og ulemperne ved de to måder at hyre arbejdskraft på er netop knyttet til disse egenskaber, så hvad der bedst kan betale sig, afhænger helt af situationen.

Alle virksomheder har kerneydelser, og hvis virksomheden skal overleve, er det væsentligt at kunne levere sin kerneydelse i den takt, kunderne efterspørger den. Derfor kan det være vigtigt, at de medarbejdere som udfører kerneydelserne er så fast tilknyttet som muligt. Det giver desuden større sikkerhed for, at den viden, som medarbejderen opbygger, bliver liggende i firmaet, så længe den pågældende er ansat.

Nogle ydelser er måske tillægsydelser til kerneydelserne, og det kan variere, hvor tit man leverer disse. Her kan det være en fordel at trække en freelancer ind. Så behøver man ikke bruge tid og penge på at holde specialistviden opdateret, og man betaler kun for netop den mængde arbejde, som man bruger.

En freelancer koster ofte mere pr. time end en ansat, men der er alligevel en del ubekendte i det regnskab. Husk på, at en man for en ansat bruger penge og ressourcer på atp, feriepenge, evt. pension, videreuddannelse, lønadministration, sygedage, barselsorlov, børns første sygedage, personalepleje, arbejdsredskaber og muligvis flere andre ting. Alle disse udgifter indeholder freelanceren selv i det beløb, som står på fakturaen.

I nogle brancher regner man med at følgeudgifterne til en lønansat medarbejder svarer til ca. 30%, mens andre brancher beretter om helt op til 50%.

Dertil kommer, at det er dyrt at skille sig af med en ansat. Når man er nødt til at afskedige en ansat, har denne næsten altid et vist opsigelsesvarsel. I nogle tilfælde er der endda aftalt en fratrædelsesgodtgørelse f.eks. i forbindelse med en konkurrenceklausul. Og i opsigelsesperioden er det nærmest en naturlov, at medarbejderen yder mindre end normalt.

I nogle tilfælde kan medarbejderen endda have adgang til så følsomme oplysninger, at det kan være nødvendigt at fritstille den ansatte og dermed reelt betale for en ydelse, man ikke får.

En freelancer, kan man bare bede om at holde op med at komme, men man kan selvfølgelig også have bundet sig kontraktligt til et ufrugtbart samarbejde, som man derefter er nødt til at betale for.

Hvis en virksomhed bruger freelancere, skal man være opmærksom på, om freelanceren nu også betragtes som freelancer i SKATs øjne. Hvis freelanceren reelt arbejder på en tilsvarende måde som en lønmodtager, er virksomheden forpligtet til at indeholde A-skat af lønnen. Og hvis man ikke gør det – og freelanceren så senere ikke betaler sin skat – risikerer man at blive stillet økonomisk til ansvar for dette. Det kan altså blive uforudset dyrt at konvertere sine lønansatte til fake-freelancere.

For små virksomheder er det ofte en fordel at lægge bogføring, momsregnskab, lønregnskab og lignende ud til en freelance bogholder. Man kan få lavet rigtig meget regnskab og fakturering for 10 timer pr. måned, og det er dumt at betale en kontorassistent for at lakere negle, mens hun venter på, at telefonen ringer.

okt 16

Enhver virksomhed har brug for én eller anden form for kontor – et sted hvor fakturering, bogføring, momsregnskab og al virksomhedens anden administration foregår.

Og hvis man har en nystartet enkeltmandsvirksomhed er det en oplagt tanke at etablere et kontor i hjemmet. Denne løsning har nogle fordele og nogle ulemper. Nogle af dem er helt oplagte, mens man måske ikke umiddelbart tænker på andre.

Fordele
Den første fordel er helt oplagt. Hvis man har plads i hjemmet til et kontor, sparer man penge til husleje. Og en god styring af omkostningerne kan sagtens betyde forskellen på liv og død for en nystartet virksomhed.

En anden fordel er, at man sparer tid på transport til og fra arbejde. Hvis alternativet til et kontor i hjemmet er et kontor, der ligger 15 minutter væk, sparer man ½ time om dagen, hvilket faktisk svarer til 2½ time om ugen eller mindst 10 timer om måneden. Hvis man tager 350 kr. i timen, og hvis man kan bruge tiden på fakturerbare aktiviteter for kunder, kan man faktisk skrive 42.000 kr. direkte ned på bundlinjen.

En tredje fordel er, at man kan håndtere nogle af de huslige pligter sideløbende med arbejdet. Man kan bruge pausen på at tømme opvaskemaskinen, eller man kan nå at vaske 4-5 maskiner tøj, mens man passer jobbet.

Man kan passe administrationsarbejdet om aftenen, når ungerne sover.
Og hvis man kan indrette sig på en måde, så kontoret kun kan bruges erhvervsmæssigt, kan man trække en andel af sin husleje fra – men denne fordel er dog temmelig tvivlsom. Det er nemlig meget vanskeligt at godtgøre, at man ikke kan bruge det ekstra kontor som f.eks. gæsteværelse, læserum, opbevaring af ting og sager eller alt muligt andet. Og hvis SKAT blot finder antydningen af privat brug ved en kontrol – så er fradraget uberettiget, og man risikerer sanktioner.

Ulemper
Nogle af fordelene er faktisk også ulemper, hvis man betragter dem fra en anden vinkel.
Det kan have en god mental virkning, at man forlader sit hjem for at tage på arbejde. Hjernen går i arbejdsgear, og mange mennesker vil være mere produktive på et kontor uden for hjemmet.

Med et kontor i hjemmet går man glip af samvær med andre. Hvis man i stedet vælger et kontor i et iværksættermiljø eller i et kontorhus med flere andre virksomheder, får man helt automatisk et netværk, der leder til nye ideer og nye kunder.

Hvis man overdriver de sideløbende huslige pligter, kan de nemt udvikle sig til overspringshandlinger, som man laver, før man gå i gang med de opgaver, man ikke bryder sig om. Det kan godt være lettere at kaste sig over en god gang støvsugning end sit regnskabsprogram – men gulvet kræver ikke gebyr for at blive støvsuget for sent, på samme måde som SKAT gør det, hvis man ikke indberetter moms til tiden.

Arbejdet på kontoret i hjemmet kan godt blive ensomt, og man kan godt få lidt svært ved at beslutte, hvornår man skal holde fyraften. Det kan let gå ud over familien. Det gælder selvfølgelig også, hvis kontoret trækker for meget om aftenen, når man egentlig skulle hygge sig sammen og slappe af for at være klar til næste dag.

Om fordelene eller ulemperne vejer tungest må være op til den enkelte. Nogen elsker at arbejde hjemmefra, mens andre slet ikke kan administrere det. Den enkelte iværksætter må finde den løsning, der passer ham eller hende bedst.

preload preload preload